Så blev der endelig tid til et nyt indlæg på bloggen. Efter næsten 2 måneder i Sydney er hverdagen med undervisning for alvor skudt i gang. På University of New South Wales foregår tingene ikke helt, som vi er vant til derhjemme på ASB. Hernede har man for eksempel ikke en afsluttende eksamen i fagene, men bliver tilgengældt evalueret løbende via opgaver, præsentationer og deltagelse i holdtimerne. Det vil sige, at der er noget mere forberedelse til hver enkelt holdtime, og der skal derfor afsættes en del flere timer af til læsning og opgaveskrivning. På UNSW er det heller ikke specielt udbredt at bruge computer til at tage sine noter på. Det har vi oplevet på den hårde måde, med meget små "borde" til hver enkelt forelæsningsstol, og total mangel på strømstik - både i forelæsningslokaler og holdundervisningslokaler.
Udover, for alvor, at være kommet igang med undervisningen hernede, har der også været tid til at tage på et par ture. Da vi har fri mandag og tirsdag, forsøger vi at planlægge oplevelser på disse dage. Det lykkedes mandag d. 5. marts, hvor vi tog bussen ud til Watson Bay. Stedet havde vi fundet, da vi en dag var kommet til at tage bussen i den forkerte retning.. Watson Bay ligger ikke langt fra hvor vi bor, så det tog kun en halv time at kommer derud i bus. Til gengæld var udsigten meget bedre end hvad vi er vant til. I Watson Bay er der en udkigspost ud over Sydneys Skyline, hvor vi flittigt benyttede kameraet.
Watson Bay er den ældste "fishing villages" i Australiens historie, da den blev grundlagt i år 1788. Fra havnen havde man også en flot udsigt ud over alle bådende som lå fortøjret.
Da vi gik fra Watson Bay igen, fandt vi tilfældigvis en lille, næsten øde strand, hvor vi så store firben, som lå og dasede på de våde klipper. På billederne herover ses Sara's begejstring for den nyfundsne strand og et billede af mødet med en af krybdyrene.
Vi har også haft vores første møde med en af Australiens mest kendte (og populære) nationalsporter, nemlig rugby. Vi var nogle stykker (danskere, og en enkelt tysker), som begav os ud på Sydneys olympiske stadion lørdag d. 10. marts, for at opleve en vaskeægte rugby-kamp. Australierne går meget op i rugby, og sportens popularitet kan måles med danskernes forhold til fodbold. ANZ stadionet kan huse ca. 90.000 personer på tribunerne, og selvom der "kun" var 26.000 tilskuer tilstede denne dag, så var der en vild stemning igennem hele kampen.
Søndag d. 11. marts var dagen hvor Sally (Sara's mor) og Paul ankom til Sydney og den efterfølgende lørdag var de så søde at invitere os på vores første tur udenfor Sydney. Turen gik til Jervis bay, som ligger ca. 190 km. syd for Sydney. Vi kørte af Grand Pacific Drive indtil vi nåede Jervis Bay. Der var en rigtig flot udsigt hele vejen, og selvom vejret ikke bød på fuld solskin, var det alligevel en fanstastisk oplevelse.
Inden vi nåede til vores mål, Jervis Bay, var vi indenom "BlowHole". Et Blowhole defineres som på billedet her:
Det skulle eftersigende kunne sprøjte vand op i en højde af 25 meter, men vi var dog ikke så heldige, at vi oplevede dette. Da vi ankom til selve Jervis Bay, var vi dog så heldige at vi istedet fandt vores eget lille blowhold, som Lise her viser entusiasme over..
Fra Jervis bay kunne vi også (på ret lang afstand) se over på Hyames beach, som eftersigende har det hvidste sand i verden. (Det er det Sara og Maria peger på her).
Det seneste nye fra os i Sydney er, at vi har bestilt flybillet ud af Sydney i vores midt-semster-ferie. Vi har sidste undervisningstime inden ferien fredag d. 6. april, og har derfor bestilt flybillet op mod Fraser Island den efterfølgende søndag. Hvor vi derefter ender henne, og hvilke oplevelser vi får med hjem, må i høre mere om næste gang vi blogger..
Kærlige hilsner fra Sydney.
