Efter Spring-break

Efter vi er kommet hjem fra spring-break, og har haft lidt tid til at fordøje oplevelserne, skal I også have del i dem.Det hele startede med at vi fløj fra Sydney-Hervey Bay. Her havde vi booket et hostel på forhånd, som heldigvis viste sig at være rigtig hyggeligt.

Tidligt mandag morgen blev vi så afhentet i bus af Dingo-Tours og kørt ned til havnen, hvor vi skulle med færge over til Fraser Island. Fraser Island er en ø, som ligger ud for Australiens østkyst i delstaten Queensland. Øen er med i UNESCO's verdensarvsprogram, fordi den med en længde på 122 km og en bredde på op til 25 km er verdens største sandø. Der vokser regnskov i sandet, afvekslende med sandklitter og ferskvandssøer, hvilket vi alt sammen var ude og se i løbet af dagen. Heldigvis havde det regnet nogle dage i forvejen, så 4-hjulstrækker-bussen kunne nogenlunde komme rundt på øen uden at sidde fast, men det var noget af en vild bus-tur.

Vi havde en rigtig hyggelig dag på Fraser og vejret var 100% med os hele vejen. Da vi kom tilbage til Hervey Bay, havde vi lokket buschaufføren til at sætte os af ved Greyhound-busstoppestedet. Vi havde nemlig bestilt plads i en natbus hele vejen op til Airlie Beach. Da det er en 12 timers køretur, ville vi spare en overnatning på turen, og hvad der er sparet - det skal bruges! Vi ankom om formiddagen i Airlie Beach, hvor vi heldigvis kunne få opbevaret vores kufferter på det hostel, som vi skulle bo på 3 dage senere. Med ud på den bådtur vi havde bestilt, var det nemlig kun muligt at få en lille taske med. Bådturen vi havde bestilt skulle være en hyggelig, stille og rolig sejltur rundt omkring Whitsundays-øerne. Dette skulle dog hurtigt vise sig at blive noget anderledes, da det begyndte at blæse op...

Bådturen startede ud rigtig fin. Der var fuld solskin og det blev udnyttet med solbadning og ød-drikning på dækket. Vi kastede også anker et fredet sted, hvor vi fik lov til at snorkle rundt blandt hundredevis af farverige fisk. maden om bord var af rigtig god standard og besætningen ligeså. Det eneste der trak denne sejlbåd ned, var den trænge soveplads.

den næste dag var vejret ikke helt så meget med os som de foregående. Det blæste en del og vi kom ud i nogle ret høje bølger. Vi fik besked på at sætte od med fødderne ud over bådens kant og holde ved, for nu kom der gang i båden. Vi satte fartrekord for besætningen i denne båd mens vi sejlede op og ned af 4 meter høje bølger. Vandet stod ind over os og vores fine gule regnjakker. Det var noget af en sejltur vi var kommet ud på.

Vejret var heldigvis ikke så dårligt, at vi ikke kunne kaste anker og bevæge os ind på en af Whitsundays-øerne. Herinde fandt vi whitehaven Beach, som er en 7km lang strand. Den er kendt for sit hvide sand, hvilket også er en af grundene til at den altid bliver valgt i top 5, når de bedste strande i verden bliver valgt. Sandet består af 98% cilicum, hvilket gør at det har så ren og hvid en farve. Sandet optager heller ikke varme, som almindeligt sand gør, hvilket gør det rart at gå barfodet, selvom solen står lige på. De eneste der har ret til at fjerne sand fra Whitehaven Beach er NASA, som bruger det fine sand til at lave mikroskoper af. Selvom der var overskyet det meste af tiden, som vi tilbragte på stranden, var det stadig nemt at fornemme hvor smukt der var.

Efter bådturen og en enkelt overnatning inde i Airlie Beach, satte vi os endnu engang ind i bus for at køre til vores endelige destination Magnetic Island. Magnetic Island er en 52 km² stor ø udenfor Australiens østkyst og den rummer kun ca. 2100 indbryggere. Den første europærer på øen var James Cook i 1770, hvilket de reklamerede godt med derovre. På øen var det muligt at leje en bil, som gjorde det hurtigt, billigt og nemt at komme rundt på øen, hvilket vi da benyttede os af. Vi havde planlagt at køre forbi en dyrepark, hvor vi havde hørt, at det skulle være muligt at holde en koala. Det viste sig, at det også var muligt at holde alle mulige andre vilde dyr, hvilket vi - mere eller mindre glædeligt - benyttede os af.

Det var lidt om oplevelserne på vores 8 dages tur op af østkysten. Vi oplevede en masse ting, som vi ikke havde regnet med og havde i det hele taget en helt uforglemmelig tur.

Hilsen fra os i Sydney

Efter næsten 2 måneder i Sydney

Så blev der endelig tid til et nyt indlæg på bloggen. Efter næsten 2 måneder i Sydney er hverdagen med undervisning for alvor skudt i gang. På University of New South Wales foregår tingene ikke helt, som vi er vant til derhjemme på ASB. Hernede har man for eksempel ikke en afsluttende eksamen i fagene, men bliver tilgengældt evalueret løbende via opgaver, præsentationer og deltagelse i holdtimerne. Det vil sige, at der er noget mere forberedelse til hver enkelt holdtime, og der skal derfor afsættes en del flere timer af til læsning og opgaveskrivning. På UNSW er det heller ikke specielt udbredt at bruge computer til at tage sine noter på. Det har vi oplevet på den hårde måde, med meget små "borde" til hver enkelt forelæsningsstol, og total mangel på strømstik - både i forelæsningslokaler og holdundervisningslokaler.

Udover, for alvor, at være kommet igang med undervisningen hernede, har der også været tid til at tage på et par ture. Da vi har fri mandag og tirsdag, forsøger vi at planlægge oplevelser på disse dage. Det lykkedes mandag d. 5. marts, hvor vi tog bussen ud til Watson Bay. Stedet havde vi fundet, da vi en dag var kommet til at tage bussen i den forkerte retning.. Watson Bay ligger ikke langt fra hvor vi bor, så det tog kun en halv time at kommer derud i bus. Til gengæld var udsigten meget bedre end hvad vi er vant til. I Watson Bay er der en udkigspost ud over Sydneys Skyline, hvor vi flittigt benyttede kameraet.

Watson Bay er den ældste "fishing villages" i Australiens historie, da den blev grundlagt i år 1788. Fra havnen havde man også en flot udsigt ud over alle bådende som lå fortøjret.

Da vi gik fra Watson Bay igen, fandt vi tilfældigvis en lille, næsten øde strand, hvor vi så store firben, som lå og dasede på de våde klipper. På billederne herover ses Sara's begejstring for den nyfundsne strand og et billede af mødet med en af krybdyrene.

Vi har også haft vores første møde med en af Australiens mest kendte (og populære) nationalsporter, nemlig rugby. Vi var nogle stykker (danskere, og en enkelt tysker), som begav os ud på Sydneys olympiske stadion lørdag d. 10. marts, for at opleve en vaskeægte rugby-kamp. Australierne går meget op i rugby, og sportens popularitet kan måles med danskernes forhold til fodbold. ANZ stadionet kan huse ca. 90.000 personer på tribunerne, og selvom der "kun" var 26.000 tilskuer tilstede denne dag, så var der en vild stemning igennem hele kampen.

Søndag d. 11. marts var dagen hvor Sally (Sara's mor) og Paul ankom til Sydney og den efterfølgende lørdag var de så søde at invitere os på vores første tur udenfor Sydney. Turen gik til Jervis bay, som ligger ca. 190 km. syd for Sydney. Vi kørte af Grand Pacific Drive indtil vi nåede Jervis Bay. Der var en rigtig flot udsigt hele vejen, og selvom vejret ikke bød på fuld solskin, var det alligevel en fanstastisk oplevelse.

Inden vi nåede til vores mål, Jervis Bay, var vi indenom "BlowHole". Et Blowhole defineres som på billedet her:

Det skulle eftersigende kunne sprøjte vand op i en højde af 25 meter, men vi var dog ikke så heldige, at vi oplevede dette. Da vi ankom til selve Jervis Bay, var vi dog så heldige at vi istedet fandt vores eget lille blowhold, som Lise her viser entusiasme over..

Fra Jervis bay kunne vi også (på ret lang afstand) se over på Hyames beach, som eftersigende har det hvidste sand i verden. (Det er det Sara og Maria peger på her).

Det seneste nye fra os i Sydney er, at vi har bestilt flybillet ud af Sydney i vores midt-semster-ferie. Vi har sidste undervisningstime inden ferien fredag d. 6. april, og har derfor bestilt flybillet op mod Fraser Island den efterfølgende søndag. Hvor vi derefter ender henne, og hvilke oplevelser vi får med hjem, må i høre mere om næste gang vi blogger..

Kærlige hilsner fra Sydney.

Så er vi på banen igen..

Efter en uge i vores nye lejlighed, ser det nu ud som om, vi har fået internet op at køre, og kan derfor blogge endnu et indlæg til jer.

Siden vi skrev sidst, er der sket et par ændringer i vores hverdag i Sydney. Den største ændring (eller forbedring), som er sket, er at vi endelig har fået vores eget sted at bo. Inden vi flyttede fra Coogee, nåede vi dog at besøge deres populære Running Sushi restaurant, som vi bestemt mener er værd at blogge hjem om! I Australien er det faktisk muligt at spise sig mæt i sushi, uden at skulle slippe flere hundrede kroner per mand.

Søndagen inden vi flyttede, tog vi et smut ud til Australian Open of Surfing. Det er en stor international surfing konkurrence, som bliver holdt på Manly Beach, ca. 30 minutters sejltur fra Circular Quay (tæt på hvor vi bor). Der var fuld sol og 30 grader hele dagen, så det nød vi i fulde drag. Den dag vi var derude, var det unge drenge og piger, som skulle konkurrere, og det var imponerende hvad de kunne på et surfboard. Det bliver spændende at se, om vi nogensinde kommer op på et board efter et par timers undevisning, som vi planlægger at tage på et senere tidspunkt.

Lejligheden vi er flyttet i, ligger tyve minutters gang fra Bondi Beach, og tæt på busser, som går ind til centrum. Vi er flyttet sammen med tre andre danskere, hvilket gjorde det muligt at få en større lejlighed til færre penge. Lejligheden består af en forholdsvis stor tv-stue/spisestue, et smule umoderne køkken og et badeværelse, som sagtens kunne være inspireret af Playboy Mansion. Derudover har vi tre separate soveværelser, som vi deler 2 og 2. Vores "backyard", som mægleren kaldte det, består af en baggård med skraldespande og et tørrestativ, men det er åbenbart hvad man kan få i Sydney. Personerne vi er flyttet sammen med, er alle jura-studerende, men meget søde alligevel :) Efter lidt over en uge i lejligheden sammen, har vi allerede fået skabt vores helt eget 90210 fællesskab.

Efter vi er flyttet til 2/177 Old South Head Road i Bondi, har vi også haft tid til at besøge Darling Habour. Darling Harbour er et flot og hyggeligt havneområde, som dog er ret turistpræget. Den dag vi tog derud, var der rigtig godt vejr, og synet ud over de mange yatchs i havnen, var rigtig flot. Havnen er helt klart et besøg værd, og de mange restauranter, som ligger på havnepromenaden er svært tiltrækkende.

Det var lidt updates fra vores hverdag i Sydney for denne gang. Pas på jer selv indtil vi skrives ved igen :)

Og hverdagen fortsætter..

Det er blevet torsdag, og klokken er aftensmadstid, som Sara ville sige det, og her inden vi for første gang(!) begiver os ud i Sydney's natteliv, er der lige tid til endnu en opdatering.

Vi slap jer sidst søndag på stranden, og selv om der blot er gået fire dage, er der sket lidt af hvert. Mandag vågnede Lise op med vel verdens største pande grundet en allergisk reaktion. Efter at have camoufleret sig med både hat og solbriller begav vi os endnu engang op på uni, for at klare et par praktiske ting. Til Lises store fortydelse, var det lige netop den dag, vi skulle have taget billede til studiekort, så hun er nu ejer af et studiekort, som hun med 100%'s sikkerhed kan sige, at hun "desværre" nok mister i aften :) Efter Uni tog vi ud til nogle af Sydney's største turistfælder, nemlig Harbour Bridge og Opera Huset. Begge dele imponerede os meget, og som alle andre turister brugte vi kameraet flittigt! Vi sluttede af med et besøg i en af de mange souvenir-shops, som ligger omkring operahuset, og her blev vi fristet af alt fra oplukkere med påsatte "kangeroo-balls" (?!) til "dried kangaroo meat snacks"..

Tirsdag var desværre noget præget af den allergi, som Lise var ramt af (vi ved endnu ikke hvad det skyldes), da vi måtte en tur til lægen på campus. Vi synes, det var lidt for hurtigt at opleve den del af den australske samfund, men det var også interessant at opleve forskellen på det danske og det australske sygehusvæsen. Det var i første omgang en medicinstuderende, der undersøgte skaden, og først derefter fik Lise lov at se en læge, da pigen alligevel godt kunne se, at det stod slemt til. Den efterfølgende regning er naturligvis også noget, vi ikke er vant til. Et par piller rigere tog vi tilbage på vores hostel, men indså hurtigt, at det ikke gik med endnu en aften, hvor vi faldt i søvn kl. 10 med det resultat, at vi igen ville være lysvågne kl. 6. Derfor besluttede vi at tage en tur i den lokale biograf og se J. Edgar - mon ikke Leonardo skulle være personen, som kunne holde os vågne lidt længere? Men nej.. efter en halv times film sad vi på rad og række og sov i biografen. Kl. 23.30 sluttede filmen endelig og vi fik kæmpet os hjem i seng.

Onsdag stod i boligsøgningens tegn. Vi havde via facebook fået kontakt med en anden dansk pige, som også skal studere her et semester, og hende mødtes vi med på uni. Ret hurtigt fik vi aftalt, at vi fire sammen med to andre danske drenge, som hun kendte, ville søge efter et sted at bo sammen. Denne nye strategi åbner forhåbentlig nye muligheder mht. større lejligheder til billigere penge. Indtil videre har vi kun set en, men vi har flere åbent hus på programmet de næste par dage.

Torsdag var dagen, hvor løbeskoene for første gang skulle hives frem. Vi havde fået af vide, at der var en fantastisk løbetur langs kysten fra Coogee til Bondi Beach, og den begav vi os ud på, på trods af solens meget ivrige tilstedeværelse. Rygtet skulle vise sig at være sandt, og vi var derfor desværre nødt til at afbryde turen op til flere gange for at tage billeder (og det var selvfølgelig for jeres skyld..).

Her er et par billeder af den fantastiske udsigt, som efterhånden er standard i vores optik:)

Resten af dagen gik med solbadning på stranden. Nu er klokken som sagt 19, og en solid bund skal ligges, så vi kan finde vores førstkøbte karton Goon (billig australsk papvin, som alle unge hernede drikker - rygtet lyder, at man kan være heldig at finde fiskeaffald i det) frem og høvle (drikke), inden vi skal ud i det australske natteliv. (Denne mulighed har naturligvis kun åbnet sig, da Lises voldsomme skade har lagt sig).

Life in Sydney begins...

Tirsdag den 31. januar begyndte den lange rejse mod Australien. Efter en vellykket togtur fra jylland til Kastrup, opstod der komplikationer ved indcheck. Det viste sig, at vi sammen havde medbragt lige lidt for mange kilo bagage. Dette blev dog hurtigt løst ved at smide én kuffert i containeren, og ved at finde pengepungen frem. Efter 28 timer i luften, landende vi sikkert i Sydney lufthavn klokken 8 torsdag morgen (Australsk tid). Her blev vi uden problemer, på trods af medbragte lakridser, lukket ind i landet. Vi tog en taxa fra lufthavnen og ud til vores midlertidige hjem, hvilket var et hostel på Arden Street i Coogee Beach. Her sov vi hurtigt,og fik dermed indhentet vores manglende timers søvn.

Fredag morgen vågnede vi op til regnvejr, men begav os alligevel ud for at finde vej op til vores nye universitet. Dette skule dog hurtigt vise sig at være sværere end først antaget. Efter en times vandring i den bakkede del af Sydney, blev vi nød til at spørge en lokal om hjælp. Hun viste sig at være utrolig sød, og hun endte med at køre os lige til universitetets dør. Her var vores stedsans dog heller ikke anvendelig, og vi gik rundt i lang tid før vi fandt den rette bygning. Efter et par timer var det lykkedes os at blive indskrevet, få hjælp til lejlighedssøgning og spise frokost i universitetets store café. Om eftermiddagen skulle vi ud og se den første lejlighed, som vi havde fundet igennem universitetet. "Lejligheden" som vi skulle se, var overetagen af et lille hus, som var ejet af et gammelt græsk par. Huslejen var på 12000 kr. om måneden, så selvom vi var blevet informeret om de dyre huslejer i Sydney, var der alligevel forventning om en okay standard. Det vidste sig dog ikke at være tilfældet. "Lejligheden" bestod af to små uhumske sove-rum, et faldefærdigt køkken, en lille stue og et badeværelse vi ikke ønskede at betræde. Stedet var meget "cosy", som Lise fik fortalt græker-mor, men vi flygtede hurtigt derfra. Dagen endte med et par afsnit Rejseholdet, samt tre kæmpe muffin, indkøbt i caféen på uni.

Lørdag var vejret noget bedre end de foregående dage, og vi drog afsted på "åben hus" visit rundt i Coogee. Forventningerne til lejlighederne var ikke de store, grundet gårdsdagens oplevelse. Det skulle dog vise sig, at lejlighederne var af noget bedre standard - nu var problemet bare, at de var umøbleret, og det faktum, at vi ikke var et modent kærestepar. Ét af stederne lukkede de ikke op for os, og et andet sted ville de ikke have flere end én boende. Det endte med, at vi ovenpå afslagene tog en tur til Bondi Beach, for at muntre os selv op igen. Det viste sig ikke at være noget problem, når man ser udsigten ud over hvidt sand og blåt hav, fra Bondi's promenade. På Bondi tilbragte vi resten af dagen, og nød solen med en kold Corona.

Idag søndag vågnede vi op til det bedste vejr indtil videre. Vi havde afsat dagen til ren afslapning og solbadning, og det blev i sandhed udnyttet. Vi lå på Coogee Beach fra 11-16, kun afbrudt af et is-køb. Nu er klokken ca. 19, og vi er efter en hjemmelavet sandwich til aftensmad, tilbage på vores værelse hvor vi ligger planer for resten af aftenen.

Som det kan ses på billederne, var der ret høje bølger på Coogee Beach søndag. Vi nøjes derfor med at soppe.