søndag den 5. februar 2012

Life in Sydney begins...

Tirsdag den 31. januar begyndte den lange rejse mod Australien. Efter en vellykket togtur fra jylland til Kastrup, opstod der komplikationer ved indcheck. Det viste sig, at vi sammen havde medbragt lige lidt for mange kilo bagage. Dette blev dog hurtigt løst ved at smide én kuffert i containeren, og ved at finde pengepungen frem. Efter 28 timer i luften, landende vi sikkert i Sydney lufthavn klokken 8 torsdag morgen (Australsk tid). Her blev vi uden problemer, på trods af medbragte lakridser, lukket ind i landet. Vi tog en taxa fra lufthavnen og ud til vores midlertidige hjem, hvilket var et hostel på Arden Street i Coogee Beach. Her sov vi hurtigt,og fik dermed indhentet vores manglende timers søvn.
Fredag morgen vågnede vi op til regnvejr, men begav os alligevel ud for at finde vej op til vores nye universitet. Dette skule dog hurtigt vise sig at være sværere end først antaget. Efter en times vandring i den bakkede del af Sydney, blev vi nød til at spørge en lokal om hjælp. Hun viste sig at være utrolig sød, og hun endte med at køre os lige til universitetets dør. Her var vores stedsans dog heller ikke anvendelig, og vi gik rundt i lang tid før vi fandt den rette bygning. Efter et par timer var det lykkedes os at blive indskrevet, få hjælp til lejlighedssøgning og spise frokost i universitetets store café. Om eftermiddagen skulle vi ud og se den første lejlighed, som vi havde fundet igennem universitetet. "Lejligheden" som vi skulle se, var overetagen af et lille hus, som var ejet af et gammelt græsk par. Huslejen var på 12000 kr. om måneden, så selvom vi var blevet informeret om de dyre huslejer i Sydney, var der alligevel forventning om en okay standard. Det vidste sig dog ikke at være tilfældet. "Lejligheden" bestod af to små uhumske sove-rum, et faldefærdigt køkken, en lille stue og et badeværelse vi ikke ønskede at betræde. Stedet var meget "cosy", som Lise fik fortalt græker-mor, men vi flygtede hurtigt derfra. Dagen endte med et par afsnit Rejseholdet, samt tre kæmpe muffin, indkøbt i caféen på uni.
Lørdag var vejret noget bedre end de foregående dage, og vi drog afsted på "åben hus" visit rundt i Coogee. Forventningerne til lejlighederne var ikke de store, grundet gårdsdagens oplevelse. Det skulle dog vise sig, at lejlighederne var af noget bedre standard - nu var problemet bare, at de var umøbleret, og det faktum, at vi ikke var et modent kærestepar. Ét af stederne lukkede de ikke op for os, og et andet sted ville de ikke have flere end én boende. Det endte med, at vi ovenpå afslagene tog en tur til Bondi Beach, for at muntre os selv op igen. Det viste sig ikke at være noget problem, når man ser udsigten ud over hvidt sand og blåt hav, fra Bondi's promenade. På Bondi tilbragte vi resten af dagen, og nød solen med en kold Corona.
Idag søndag vågnede vi op til det bedste vejr indtil videre. Vi havde afsat dagen til ren afslapning og solbadning, og det blev i sandhed udnyttet. Vi lå på Coogee Beach fra 11-16, kun afbrudt af et is-køb. Nu er klokken ca. 19, og vi er efter en hjemmelavet sandwich til aftensmad, tilbage på vores værelse hvor vi ligger planer for resten af aftenen.
Som det kan ses på billederne, var der ret høje bølger på Coogee Beach søndag. Vi nøjes derfor med at soppe.

3 kommentarer:

  1. Godt at høre at I er kommet godt frem, men kan da slet ikke forstå I ikke kunne finde frem Maria KRAK Christensen :)

    SvarSlet
  2. Hahaha Trine... Det var også lige det jeg tænkte.. :)
    Men dejligt at høre I har det godt Maria.. Da vi manglede lejlighed i HK dummede vi os helt vildt, ved bare at søge lejligheder.. HUSK HUSK, der også findes service apartments, hvor der er møbler, rengørings grej og det hele :) Men det har i jo garanteret også styr på, og har vel også søgt det... Ville bare lige være helt sikker :D
    Take care

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da utroligt så hurtige i er på aftrækkeren ;)

      Slet